CV

OM MIG

Med erfaring fra alle områder af musikbranchen, er der ikke et problem, jeg ikke kan hjælpe med. Jeg har produceret og udgivet  egen musik, jeg har kørt et indie-label, jeg har dj'et på klubber og til store fester, jeg har lavet radio og podcasts, skrevet for musikmedier og lavet playlister. Jeg kender branchen både foran og bag kulisserne.


Jeg byder både store og små projekter velkommen, og hvis det er sjovt, kaster jeg mine timer i det til nedsat pris. Lad os tage en snak eller et kaffemøde for at se, om der er et match. Hvis jeg ikke kan hjælpe, kender jeg måske den der kan?

ERFARING

Co-founder/partner, Digital Movement Records (DMR) · 2008-2014

Radio plugging, licensering, A&R, promovering og distribution mv. Digital Movement Records gik i de år fra at være et lille nystartet pladeselskab, til at være det femtestørste label på den danske Dancechart.

Skribent/anmelder, Gaffa · 2009-NU

Anmelder af elektroniske albums, samt reporter fra elektroniske events og koncerter. Gennem årene har jeg bl.a. stået for Gaffa’s Vi Elsker 90’erne playlister, har interviewet både stjerner som Kygo og almindelige koncertgængere, skrevet reportager fra Danish DJ Awards, White Sensation i Parken og David Guetta albumrelease i London m.v. Samt skrevet et hav af album- og koncertanmeldelser.

Grafisk designer, diverse kunder · 2003-NU

Gennem en årrække var jeg ansvarlig for standgrafik og design af kataloger til Danmarks fælles stand på musikmesserne Midem, Popkomm og Womex. Jeg har også designet albumcovers, kataloger, brochurer, annoncer, web, magasinlayout, visitkort, flyers, logoer og andet grafisk design for kunder som Midtfyns Festival, Dansk Musiker Forbund, Danmarks Radio, Det Kongelige Kapel, Mikael Højris, musikavisen Optakt, Kunststyrelsen, Slots- og Kulturstyrelsen, Danish Sound Technology, Michael Sunding, Copenhagen Bass, Villa Luisa Records, Danish Music Export & Promotion, Gateway og mange andre.

Fagjurymedlem, Club Awards (DK) · 2016-2018

Har fungeret som del af fagjuryen der udvalgte de nominerede.

Den ene halvdel af houseduoen Copenhagen Bass · 2007-NU

Produktion, sangskrivning og vokalindspilning. Design af covers og flyers. Har bl.a. oplevet at ligge #1 på TDC Play.

DJ · 2005-2011

Resident på Kellerdirk og jobs på bl.a. Mini Bar, Top Dollar, Lades Kæller m.fl. Desuden til firmafester for bl.a. Royal Copenhagen, Telmore, Luis Poulsen, Air Greenland. Universitets-fester i bl.a. hovedteltet til RUCs Årsfest to år i træk, på KUA samt til en lang række gymnasie-, kollegie- og privatfester.

Radiovært/-redaktør, Christianshavns Kanal · 2003-2013

Vært på programmet ”Dance 98.9” som spillede en masse 90’er eurodance og de sidste nye house- og dancetracks.

I MEDIERNE

2015

Interviewet i DR P4 som ekspert i house og edm i anledning af David Guetta's koncert på Tinderbox.

2011

Interviewet i TV2 News som ekspert i house og edm i anledning af White Sensation i Parken.

2012

Interviewet i Weekendavisen som ekspert i eurodance i anledning af 90'er-genrens genvundne popularitet.

2018

Interviewet i Podcasten "Warm Up" som ekspert i house og edm i anledning af The Chainsmokers' koncert i Royal Arena.

2009-NU

Har skrevet en lang række anmeldelser, artikler, reportager og interviews for Gaffa, både til bladet og til Gaffa.dk.

2003-2013

Vært på eget radioprogram omhandlende house, dance og 90'er eurodance på lokalstationen Christianshavns Kanal.

Copyright @ All Rights Reserved